Målrettet dig der ønsker redskaber til konstruktiv konfliktløsning
Konflikt og samarbejde er uadskillelige størrelser.
På workshoppen får du udleveret et gratis eksemplar af bogen “Konflikthåndtering”, der er udgivet
på Børsens Forlag og skrevet af Tina Monberg.
Målgruppe
Ledere og medarbejdere, der i dagligdagen arbejder med kommunikation og konfliktløsning.
Workshoppens indhold og form
På workshoppen vil du blive introduceret til
• Mediationsprocessen, der bygger på vind-vind konceptet og er en konfliktløsningsmodel i 5 faser.
• Hvorledes parter kan tage ansvar for en konflikt og få ejerskab og finde løsningsmuligheder.
• Redskaber, der effektivt kan anvendes i konfliktsituationer.
• Kommunikationsprocesser, der bygger på anerkendelse og respekt for hinanden.
Der vil være en vekselvirkning mellem teori og øvelser. Kurset forudsætter en aktiv indsats fra hver
enkelt deltager. Undervisningen og arbejdet vil foregå både i plenum og i mindre grupper.
Udbytte
Workshoppen vil give dig, der kommer i berøring med andres konflikter, redskaber til at håndtere dem
konstruktivt – både forebyggende og i en aktuel konflikt.
Undervisere
Tina Monberg er advokat, psykoterapeut og uddannet mediator ved Harvard Law School i Boston.
Tina Monberg har lang undervisningserfaring, implementeret conflict management systemer i større
virksomheder og udfører mediation i og mellem virksomheder. Tina er forfatter til bøgerne “To
vindere – mediation som positiv konfliktløsning”, “Konfliktens redskaber – fra ubevidst kultur til
bevidst strategi” og “Konflikthåndtering”, alle udgivet på Børsens Forlag.
Marianne Spandet Jakobsen er mediator, business- og life coach samt NLP instruktør og har haft en
lang karriere som driftsansvarlig leder for en større enhed i en stor dansk organisation. Som underviser
og oplægsholder i såvel interne som eksterne sammenhænge har Marianne i flere år afholdt kurser og
seminarer indenfor konfliktforebyggelse og -forståelse, team coaching og værdiafklaring.
Jane Andersen er tidligere sygeplejerske inden for den offentlige såvel som den private sektor, har en
5-årig exam. psykoterapeutisk uddannelse og er ligeledes uddannet mediator ved Tina Monberg,
mediationcenter a/s. Jane Andersen beskæftiger sig med mediation, coaching, undervisning og conflict
management i mediationcenter.
Tilmelding og yderligere oplysninger
Tilmelding enten telefonisk på 70 25 82 28 og per mail til mail@mediationcenter.dk
Bliver du forhindret, kan deltagelsen overdrages til en kollega. Dette bedes venligst meddelt inden
kursusstart.
Det, vi er enige om, efterlader os inaktive, mens det, vi er uenige om, gør os produktive. Goethe
Workshops
Online evalueringsskemaer
Evalueringsskema for workshop